Big Brother will be watching you

Start grabbing up phone records to data-mine for terrorists and then the tools are just too tempting for your leak investigations. Once you do that, why not just keep an eye on your critics too? After all, they’re the ones most likely to get the leaks, right? So, same difference.

[...]

Once you set aside the law as your guide for action and view the president’s will as a source of legitimacy in itself, then everything becomes possible and justifiable.

Talking Points Memo.

Kommentaren refererer til mange ting, men er helt specifikt trigget af denne lidt underligt underspillede post på The Blotter, som er ABC News’ blog. Underligt underspillede fordi man skulle tro, at sådan en historie røg ud med helt anderledes høj trutten i basunerne end en stilfærdig blogposting.

Hvorom alting er, hvis ellers historien holder vand – og jeg kan egentlig ikke se nogen grund til, at den ikke skulle – så understreger den med tommetyk streg, at når staten i “den gode sags tjeneste” indsamler personlige oplysninger én masse om borgerne, så skriger disse oplysninger på at blive misbrugt – selvfølgelig gør de det.

At forestille sig at en regering, der sidder inde med massivt dækkende oplysninger om dens politiske modstanderes (modstandere defineret bredt) gøren og laden, skulle vælge den idealistiske tilgang til disse data og nægte på nogen måde at bruge dem mod selvsamme modstandere, det er simpelthen hårrejsende naivt; og så må I have mig min kynisme undskyldt.

Af præcis denne grund er der al mulig grund til at kæmpe med næb og klør mod allehånde udvidelser af PET/FEs muligheder for at indsamle oplysninger uden dommerkendelser, at kæmpe med næb og klør mod en udvidet registreringspligt for teleoperatører, der forpligtiger dem til at gemme alle kommunikationslogger (inklusive, som jeg forstår det, indholdet i e-mails) i flere år.

Det er oplysninger, der i givet fald vil eksistere, det er oplysninger, der vil blive brugt, og det er oplysninger, der vel at mærke vil blive brugt i sammenhænge – trods mangt en bekymret forsikring om det modsatte – hvor de ikke var tænkt at blive brugt. Jeg gider (jo! jeg er doven, men det er så sundt … ) ikke lige finde linket, men musikindiustrien savler allerede ved tanken om en pan-EUropæisk database, der indeholder logs over al IP-kommunikation i EU gennem de seneste 2 år – og nu vi har den, hvorfor så ikke? Når det kommer til stykket, så er det jo kun dem, der har noget at frygte, der har noget at frygte, ikk’?

Nej! fan’me. Hvis registrene er der, så vil de blive misbrugt. Færdig. Og en dag er det ikke kun dem der har “noget at frygte”, der har noget at frygte; en dag vil sådanne oplysninger blive brugt som våben mod helt legitime formål, som de tilfældigvis siddende magthavere (eller bureaukrater med adgang til systemerne) bare ikke synes skal fremmes.

Men hov, dommerkendelser siger du, hvad med dem – de garanterer jo, at brugen alene er legitim? Jowjow, men punto uno: Hvorfor ikke lige tage en sikkerhedskopi, nu man har (legitim) adgang til dataene? Og punto due: Hvem siger, at de danske efterretningstjenester ikke, som deres kolleger i NSA, vil læne sig kraftigt op ad de danske teleoperatører og spørge pænt, om de ikke i al diskretion vil overlade registrene til PET/FE uden en dommerkendelse, i den gode sags tjeneste forstås?

Nu har jeg ingen som helst konkret mistanke – endsige grund til at have det – om, at regeringen Fogh Rasmussen har gang i den store datamining operation i Danmark, men det er besides the point: Jeg vil ikke, at en eventuelt kommende demokratisk valgt pseudo-totalitær regering skal have adgang til den slags data, og derfor er det fuldstændig udelukket, at den slags datasæt skal etableres.

Desværre er vi allerede godt i gang med at vedtage vores egen Patriot Act II, og der er nok ikke noget, der kan stoppe den; men Gud nåde og trøste os, den dag terroren kommer til Danmark: Da tyder alt på, at Folketinget vil sælge så massivt ud, at det næste logiske skridt bliver tvungen bæren af ID-kort med RFID-chips, massiv HD-videoovervågning (i så høj billedkvalitet, at det muliggør senere udnyttelse af kommende persongenkendelsesteknikker) af snart sagt alting, forbud mod anonyme taletidskort i mobiltelefoner, forbud mod anonym tilstedeværelse på internetcafeer samt tilladelser til ad hoc indgreb i meddelsesfriheden uden dommerkendelser.

Derfra går der en motorvej uden fartbegrænsning til et samfund uden personlig frihed overhovedet; det er ikke en vej, jeg har lyst til at åbne – hvad siger resten af danskerne?

(Den med ID-kortene med RFID-chips er min egen opfindelse, i den forstand at jeg ikke har set den fremlagt som en officiel ide (men nogen må dog have tænkt tanken), og hermed fremlagt til fri brug af rette vedkommende – man kunne også som tidligere nævnt overveje at kræve, at vi alle skal gå rundt med en GPS/Galileo-sender indopereret. Når alt kommer til alt, så er det jo kun dem, der har noget at frygte, der har noget at frygte, ikk’?)

This entry was posted on Monday, May 15th, 2006 at 11:30 pm and is filed under Uncategorized. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.