Arbejdsmoral
Jeg havde en gang et sommerferiejob, hvor jeg arbejde sammen med en pige, der havde haft sommerferiejob som postbud. Vi er tilbage engang sidst i 1980erne.
Hun havde denne historie: Efter et par dages arbejde som postbud kom tillidsmanden hen til hende og påtalte, at hun havde kørt ruten alt for hurtigt. Hun blev venligt bedt om at køre hjem til sig selv og drikke kaffe i 2-3 timer, når hun var færdig med ruten, så hun kunne køre ind og stemple på posthuset “til tiden”.
Man kunne jo ikke have, at en vikar kunne køre ruten på cirka halvdelen af den normerede tid. The times they ain’t a changin’ sådan overordnet set.
Forskellige kombinationer af fravær af ordentlig ledelse, dårlig arbejdsmoral og fagforeninger der tænker kortsigtet – det er ikke og har aldrig været nogen heldig cocktail.


