Ta-daaaa !!!
Kloge folk har fundet ud af, at kvinder i den nordlige del af hovedstadsområdet føder deres første barn i en markant senere alder end kvinder, der bor i den mørke provins.
Jeg ved ikke, hvor disse kloge folk bor til daglig, men et gæt vil lyde på den nordlige del af hovedstadsområdet. Med den tilføjelse at de formentlig meget, meget sjældent bevæger sig vest for Valby Bakke.
Gjorde de det, så havde de ikke behøvet baljer af tal fra Sundhedsstyrelsens fødselsregister for at gøre denne epokegørende opdagelse. At åbne øjnene havde været nok.
Skulle disse kloge mennesker en dag bevæge sig helt her ud, hvor kragerne kun kommer, hvis de kan tage nogle EU Mål-2 midler med, så siger jeg bare: Velkommen til virkeligheden.


