Atomkraft
By all means, lad os da endelig snakke om det.
Men atomkraft hjælper altså ikke på noget her og nu. Selv om vi morgen beslutter os for at bygge et eller to atomkraftværker, så skal vi være heldige, hvis de kan tages i brug i år 2020. Og chancen for, at de holder den kalkulerede pris vil givetvis være så godt som ikke-eksisterende – gad vide, om Bent Flyvbjerg har beskæftiget sig med atomkraft specifikt? Ellers burde han gøre det.
Hvis vi skal gøre noget for at producere billig miljøvenlig strøm her og nu, så skal vi bygge en fandens masse vindmøller. Nye moderne mega-vindmøller kan sagtens konkurrere på prisen/KWh med traditionelle kul- og gasfyrede værker, og det er altså i dag, de kan det.
Hvem ved, hvad vi kan med vedvarende energi om 12-15 år, når et atomkraftværk i givet fald kan stå klar? Givetvis meget, meget mere – meget, meget billigere, end vi kan i dag.
Læs i øvrigt denne ting fra Washington Monthly om, hvorfor atomkraft måske ikke er så fremragende en ide, som industriens lobbyister gerne vil have den til at fremstå som – Bad Reactors:
[...]
As it hunted for solutions, the Finnish government decided to consider a controversial option: building another nuclear power plant. It was not a new idea; in fact, the Finns had weighed and rejected it nine years earlier. But since then, officials reasoned, the situation had changed. Besides a new imperative to reduce carbon emissions, a new generation of nuclear reactors had recently come onto the market. None had been built, but the industry claimed that their simple, standardized designs and modular components would make them far easier and less expensive to assemble than their predecessors. In fact, a study by the Lappeenranta University of Technology, which used figures on par with industry estimates for capital costs, found that a new atomic plant could deliver electricity more affordably than any other large-scale energy option. A group of lawmakers appointed by Prime Minister Paavo Lipponen to study the issue also concluded that a single reactor could create a much greater drop in greenhouse gas emissions than the next cheapest option, building more gas-fired plants. This meant there would be less pressure on the government to enact other mechanisms, such as a gasoline tax, that might put a dent in consumer spending and hamper economic growth.
[...]
Rather than working with ready-made plans and a series of simple, modular components, engineers and designers working on Finland’s new reactor are scrambling to finish plans even as construction is under way. During my visit to Olkiluoto, I met Jouni Silvennoinen, the construction manager on the plant for the Finnish utility TVO. He told me that, in his view, projects as large and complex as reactors simply don’t lend themselves to cookie-cutter solutions. “The basic design can be planned in advance,” he explained. “But you still have to do the detailed design. Where exactly is the rebar? How thick are the walls? Where is the pinning for pipes? Those details have to be tailored to the individual project, and it takes a tremendous amount of work.”
[...]
Update: Der er en Greenpeace-ting her, der sætter pris på strøm fra henholdsvis møller og kul. En anden ting her fra Danmarks Vindmølleforening. Og det er ganske rigtigt produktionsprisen – idet jeg egentlig ikke tror, at prisen pr. brugt KWh er voldsomt meget højere, end den vil være for atomkraft. Løsningen på at opbevare vindenergi er for mig at se i første omgang slet og ret store termokander med en dypkoger installeret – det er enkelt, det er driftsikkert og teknologien findes. Isolerer man lortet tilstrækkelig meget, er tabet fra sådan en størrelse ret beskedent. Noget gasfyret backup til en vindmølleløsning skal der under alle omstændigheder til, men det skal der altså også til atomkraft. Bliver man af en eller anden grund nødt til at stoppe et atomkraftværk her og nu, så tager det en rum tid at starte det op igen – og fra tid til anden er man alligevel nødt til at tage sådan en fætter offline for planlagt vedligehold.
Desuden kunne man vel sukke lidt over, at hvis de penge, der bliver brugt på a-kraft lobbyisme i stedet blev brugt på at optimere opbevaringen af vindenergi, så ville vi være nået meget, meget længere i dag, end vi er … men sådan er der så meget.
Min største indvending mod a-kraft er under alle omstændigheder, at vi ikke kan have et a-kraftværk kørende før i bedste fald om 10 år, om vi i morgen beslutter os for at bygge det. Samt at prisen for et værk helt hundrede løber løbsk – det er et Flyvbjerg Classic projekt af den slags, der konsekvent underbudgetteres for overhovedet at få sat det i gang, hvorefter vi hænger på regningerne, der efterfølgende kommer væltende ind.
April 9th, 2009 17:21
Altså, du ved jeg bliver nødt til at svare igen på sådan noget…men først et par spørgmål:
Nye moderne mega-vindmøller kan sagtens konkurrere på prisen/KWh med traditionelle kul- og gasfyrede værker, og det er altså i dag, de kan det.
Kilde? For jeg mistænker stærkt, at de mener prisen pr. kwh produceret, og ikke brugt, hvilket på kreativ vis hjælper ustabile energikilder gevaldigt, da typisk over halvdelen af deres produktion ikke bruges.
Og: Er problemet med ustabilitet i det hele taget blevet løst? Kan man pege på velfungerende og masseproducerbare eksempler?
Og: Hvad med lokal modstand mod flere og større vindmøller? Er den forsvundet?
Hvem ved, hvad vi kan med vedvarende energi om 12-15 år, når et atomkraftværk i givet fald kan stå klar? Givetvis meget, meget mere – meget, meget billigere, end vi kan i dag.
Det samme argument kan jeg fremføre om atomkraft. Hvem ved, hvor billige, sikre og effektive atomkraftværker ville kunne være om 12-15 år? Men hvorfor skulle fremtidens hypotetiske teknologier have noget at sige mht. nutidens løsninger? Hvis det tager ti år at lave et atomkraftværk, hvorfor skulle det være et argument mod at begynde, og ikke for at begynde med det samme?
April 10th, 2009 13:35
Ok…du må tilgive mig for ikke at stole alt for meget på Greenpeace og vindmølleindustrien, på samme måde man også bør være skeptisk over for NEI’s egne tal.
Dernæst har du ikke peget på et “velfungerende og masseproducerbart eksempel” med din ellers fornuftigt lydende termokandeløsning. Det er stadig fremtidsmusik, og problemerne med opvarmning har vi nu.
Lobbyisme er pr. def. altid et spild af penge for samfundet, med mindre det en sjælden gang oplyser og ikke forvirrer politikerne. Og tro ikke, at sol og vind ikke har sine lobbyister. Jeg ved ikke rigtig, hvad det argument har med atom v vind at gøre.
Til sidst: Areva har bygget en serie standardiserede atomreaktorer over hele Frankrig, der fungerer fint og holder budgettet nogenlunde. At Olkiluoto er et megaprojekt, der går over budgettet, som sådan nogle jo gør, kan vel ikke bruges som argument mod atomkraft, hvis ikke også Storebæltsbroen er et argument mod at bygge broer.
April 10th, 2009 22:08
Der står en ganske velfungerende termokande i Skagen. Den er ikke så stor, men konceptet er cirka det samme – sluk for det gasfyrede kraftvarmeværk, når elprisen er lav nok, og brug el til at varme vandet med.
Og ja, franskmændene har ganske rigtigt masseproduceret atomreaktorer. Under det statslige monopol for samme. Så hvis vi kan nå dertil, at der på verdensplan udbydes 3 slags standardreaktorer – lille ydelse, mellem og stor, alle ud fra tegninger og planer leveret at AtomProm – så tror jeg på det. Men hvor er det verdensomspændende politbureau, der skal diktere standarderne?
(Underbudgettering er ikke nødvendigvis et argument mod det, der underbudgetteres, det er bare et argument imod underbudgettering …:-) )
April 11th, 2009 00:27
Fjernvarme, og det er vist det, det er, er ikke det samme som at opbevare elektricitet. Hvis du kan lave et økonomisk, masseproducerbart og velfungerende el-opbevaringssystem, så kan du tjene milliarder. Du er vist også ingeniør, så det er bare med at komme i gang…
Washington Monthlys argument mod Olkiluoto er et argument mod megaprojekter, ikke atomkraft. So there.