home

Kære Ulrik Høy

Kære Ulrik Høy.

Efter en hvilken som helst fornuftig rent militær målestok vandt Hamas selvfølgelig ingenting.

Israel slog Guderne må vide hvor mange Hamas-folk ihjel, smadrede det halve af Gaza, og hvad skete der på den anden side af grænsen? Stort set ingenting.

Men. Hamas er der stadig. De sender stadig raketter ind i Israel – og de gør det også om 2-3-4-5-6-7-8-9 år, medmindre mere fornuftige folk er kommet til magten i mellemtiden. Og hvordan tror du, at de overlevende slægtninge til alle de 110 procent uskyldige ofre, Israel slog ihjel, har det?

Hvordan tror du, at slægtningene til ofrene for Hamas’ raketter har det? Tror du, at de længes efter den dag, hvor Hamas virkelig får bikset Den Store Fanden sammen og får nakket hele Israels regering og generalstab i ét hug, så der kan blive fred? Eller tror du, at de drømmer om hævn over Hamas?

Europa skylder ikke Israel for 5 øres tak, fordi Israel tager kampen “i frontlinjen mod islamismen”. Israels lille festlige indtog i Gazastriben har formentlig gjort mere for at udbrede Hamas’ islamistiske budskab, end nogen Hamas-leder nogensinde kunne have drømt om at opnå ved simpel propaganda.

“Se, dét er hvad de vil os. Se, dét er hvad de snakker om, når de snakker om sameksistens”.

De rygende ruiner taler i den forbindelse deres tydelige sprog. De døde børn, skudt på klos hold af israelske soldater endnu tydeligere.

“De vil os ikke noget godt – de vil alene slå os ihjel. Så hvem skal det være, dig eller dem?”

Hvad med dét, der uomtvisteligt er krigsforbrydelser, og som Israel nu har givet sit militær amnesti for? Kan Hamas så også bare sige, at deres kæmpere/krigere/tæoister/whatever er undtaget for retsforfølgelse, fordi de gjorde det i en eller anden god sags tjeneste – og skal vi så respektere det?

Lige så lidt som man kan bekæmpe “terrorisme” med militær magt, lige så lidt kan man bekæmpe islamisme med militær magt.

Kære Ulrik Høy, prøv lige bare en enkelt gang at vende argumentet om: Når Hamas slår israelere ihjel, så bliver Israel nødt til at slå rigtig hårdt igen, for så kan de fandemig lære det. Hvad sker der så?

12 Responses to “Kære Ulrik Høy”

  1. hr k
    January 27th, 2009 01:45
    1

    Ah, du så den. Danmarks tossede onkel.

  2. RasmusE
    January 27th, 2009 13:26
    2

    Tja, han er jo ikke en enlig svale i denne sammenhæng. Det er vel i grunden udenrigspolitikken for Danmarks største parti, han sætter ord på. Jvnf. Søren Pind.

  3. Kimpo
    January 27th, 2009 13:29
    3

    Ufatteligt, så verdensfjerne i er. Al den uddannelse og så lidt virkelighedsans.

    Ingen, heller ikke Israel, har forestillet sig at der ikke vil blive skudt raketter af de følgende år. Men forhåbentlig færre.

    110% uskyldig? De valgte selv Hamass-regeringen. De formentlig få beboere i Gaza, som ikke ønsker Israel udslettet, vil nok have forståelse for Israels kamp.

  4. Martin Rannje
    January 27th, 2009 18:53
    4

    Klaus Wivel har et lidt andet syn på det i Weekendavisen: http://www.weekendavisen.dk/artikler/gaza/tunnelsyn

    “Nyttede det noget? Fik den israelske regering det ud af det, som den ville? Det kommer an på, hvad formålet var. I dag kan vi se, at krigen har været utrolig populær blandt israelerne. Et meget stort flertal har støttet den. Så det har regeringen fået ud af krigen: opbakning og oprejsning. Kun de færreste israelere vil sige, at offensiven ikke har været en succes.
    Og kun de færreste lytter længere til fredsforfattere som David Grossman, der har skrevet, at israelerne ville blive forfærdede, hvis de så sig selv i spejlet: For den, der stirrede tilbage på dem, ville være et monster.”
    [...]
    “David Grossman er en enlig stemme. Israelerne som flest er tilfredse med udfaldet. De ser på, at tabstallene blandt egne soldater har været minimale. Heller ikke udlandet har virket synderligt forargede over, hvordan Hamas og Gaza-beboerne er blevet behandlet. Skønt man selvfølgelig har hørt de sædvanlige beklagelser og krav om øjeblikkelig våbenhvile, synes befalingerne at have været fremført med fistelstemme. Selv de muslimske lande (minus Syrien og Iran, selvfølgelig) har været påfaldende stille. Ikke engang vennerne hos Hizbollah i Libanon fandt det opportunt at støtte Hamas med en sending sympati-raketter mod nord-israelske byer. Hamas-ledelsen må have følt sig noget forladt der i den hospitalskælder, hvor den angiveligt har tilbragt krigen.”

    “Egentlig var det en kort krig. Kun fire minutter skulle der gå, før Hamas var ude af stand til rigtig at få gang i raketskyderiet, da luftbombardementet allerede da havde taget sig af de væsentligste lagre. Fire minutter – og det hele var reelt afgjort. Alt i alt hævder den israelske hær, at den fik dræbt 600-700 Hamas-soldater og destrueret omkring 70 procent af bevægelsens våbenlager.”

    Hvis det er korrekte oplysninger, er det da ikke at kimse af. Det afslutter naturligvis ikke konflikten, men deres mål er jo også kun at udmagre Hamas nok til at de kan få ro ved grænsen for en stund.

    Mht. “110% uskyldig? De valgte selv Hamass-regeringen. De formentlig få beboere i Gaza, som ikke ønsker Israel udslettet, vil nok have forståelse for Israels kamp.”

    Faktisk er billedet mindre ensidigt end opbakningen til Hamas giver udtryk for, såfremt man altså tror på meningsmålinger. Flertallet af både Israelere og palæstinensere ønsker en fredelig løsning. http://www.gallup.com/poll/103618/Palestinians-Israelis-Favor-Nonviolent-Solutions.aspx

    Jeg fandt også en anden poll, da jeg undersøgte det for noget tid siden, der viste at et flertal af palæstinensere rent faktisk anerkender Israel. http://thevanishingpoint.wordpress.com/2008/03/04/the-rabbit-assud-representative-of-palestinian-attitudes/

    Koncentrationen af voldstilbøjelige “død over Israel” typer er dog nok noget højere på Gaza striben end Vestbredden – specielt siden 2/3 stemte på Hamas der.

  5. hr k
    January 27th, 2009 20:05
    5

    pf. At diskutere med kimpo er som at spille skak med en søløve: Det giver ikke mening.

  6. Peter Kofod
    January 27th, 2009 21:55
    6

    Glimrende indlæg.

    Det er et ‘svar’ til noget Ulrik Høy har skrevet, yes? Findes der mon et link til det et sted?

  7. hr k
    January 27th, 2009 22:18
    7

    Nej, det var under internettets lødige niveau.

  8. The Citizen
    January 28th, 2009 00:30
    8

    Peter – ja, men man kan ikke længere linke direkte til Weekendavisens artikler.

    Men det er bagsiden af Kultur i den seneste, den der udkom i fredags. Så vidt jeg ved, så er der stadig fri adgang til deres e-paper.

    (Foruden Høy har trampet rundt i emnet i længere tid, snart en måned vil jeg tro.)

  9. The Citizen
    January 28th, 2009 00:46
    9

    Martin – tjooh. Men blev Israel sikrere? Blev Hamas svækket? Blev de islamistiske kræfter svækkede?

    Er det ikke lige vel kortsigtet at slå 1000 palæstinensere ihjel til gengæld for et par ugers boost i meningsmålingerne?

    Og skal vi bedømme Israels handlinger alene målt med en israelsk målestok – eller skal vi bedømme Israels handlinger som vi bedømmer alle andre staters handlinger, nemlig med vores egen målestok? Er den israelske regerings indenrigspolitiske interesser til hver tid 100 procent sammenfaldende med vores interesser?

    Og er det nødvendigt at minde om, hvad Israels mål med det hele var, da operationen begyndte?

  10. Esben
    January 28th, 2009 10:39
    10

    Kimpo,

    Hamas fik ved sidste valg i Gaza cirka 65% af stemmerne. Hvor mange af disse stemmer var stemmer for raketter versus for eksempel anti-korruptions stemmer eller andre indenlandsk motiverede stemmer ved vi ikke.

    Men vi ved dette. 35% af de der stemte, stemte IKKE paa Hamas. Formodentlig stemte langt fra alle stemmeberettigede (antageligt blev 20-30% hjemme). Og formodentlig er over halvdelen af befolkningen i Gaza mindreaarige og har derfor ikke haft nogen mulighed for eller noget ansvar for at paavirke valget.

    Naar man regner lidt paa det er det faerre end hver fjerde indbygger i Gaza som har sat kryds ved Hamas.

    Saa selv hvis vi ser bort fra det forkastelige i at retfersiggoere mord paa mennesker alene baseret paa at de har udoevet deres demokratiske ret til at stemme paa hvem de vil (samme forrykte logik kan jo bruges til at forsvare 11. september), er det STADIG helt absurd at haevde at der ikke var uskyldige ofre – da 75% af de civilie ofre ikke havde stemt paa Hamas.

  11. Peter Kofod
    January 28th, 2009 11:37
    11

    Citizen: Takker :)

    Jeg finder den på infomedia:)
    Og ja, han tramper sgu noget så grusomt, den kære Ulrik. Synd han aldrig rigtig kommer ud af stedet.