home

Men, men, men!

Virkeligheden. Er virkeligheden.

Og selv om det måske kan synes grimt og åh-så biased at antyde, at Grumpy McSimpson er en knarvoren tabernar, så er det vel ikke desto mindre virkeligheden?

Og selv om det kan synes grimt og åh-så biased at skrive rent ud, at McCain/Palin tilhængere gik fysisk til angreb på en journalist, der dækkede et vælgermøde, så er det vel ikke desto mindre virkeligheden?

Og selv om det kan synes grimt og åh-så biased at konstatere, at McCain og (i særdeleshed, men sådan vil rollefordelingen altid være mellem P og VP) Palin kalder sine politiske modstandere for “u-amerikanske”, så er det vel ikke desto mindre virkeligheden?

Og hvor urimeligt er det egentlig at konstatere, at der kan være en sammenhæng mellem de fysiske angreb og så den retorik, som McCain og Palin benytter sig af? Og hvis der slet ingenting er at se her, hvorfor rev McCain så den mikrofon ud af hånden på den nydelige ældre dame, der råbte op om, at Obama var en muslimsk terrorist (eller deromkring), for at understrege at Obama er et ordentligt og respektabelt menneske? Har McCain bare ikke læst tilstrækkeligt mange danske blogs?

Hvor langt vil man herhjemme gå for at støtte republikanerne i det, som uden megen modstand helt åbenlyst er det mest tvære, sure, negative og inkompetente makkerpar, som partiet har stillet op til et præsidentvalg i meget, meget lang tid – selv Bush/Quale kommer til kort her? Insisterer vi virkelig på, at kvalifikationer er flintrende ligegyldige, at det eneste saliggørende er det rette politiske tilhørsforhold?

Vil man gå så langt som til at insistere på, hånd i hånd med Rick Davis, at “this election is not about the issues”?

Hvor langt vil man gå i retning af at holde sig på kulturkampens præ-ordinerede stier for at forsvare, at Grumpy McSimpson valgte at vælge en 1000 procent uegnet VeeP som sin “running mate”?

Det virkeligt bizarre i det hele er, at DF/Nationalkonservative-segmentet i den danske blogosfære givetvis har meget, meget mere til fælles med Obama end med Grumpy McSimpson. Skatte- og indvandringspolitik samt holdning til globalisering. Men han er demokrat, han er NEGER!

Og kære venner: hvornår begynder vi at få nogle posts om ACORN herhjemme? Nogle posts om demokratisk vælgersnyd, stemmesnyd, the works? Kom nu ud af starthullerne, da.

Derovre er republikanske shills godt i gang med at forsøge at delegitimisere valgresultatet – det kan ikke vare længe, inden de samme talking points skal til at sendes på rundtur her til lands, vel? Og hvad med Vince Foster, var det i virkeligheden Obama, der myrdede ham?

Og hvorfor endorser WaPo Obama? Og Chicago Tribune? Og … og … og?

4 Responses to “Men, men, men!”

  1. Carsten Agger
    October 19th, 2008 09:44
    1

    Kennedy! Det var Obama, der myrdede Kennedy. Og Martin Luther King. Vidste du ikke det?

  2. Carsten Agger
    October 19th, 2008 12:27
    2

    Men du er tydeligvis også helt galt afmarcheret. Virkeligheden er som virkeligheden er, hvorefter kortet og medierne haver sig at rette. Urias-Kim har helt ret:

    Gode borgerlige støtter McCain, for McCain er Borgerlighedens Stemme, og alle medier, der vover at antyde, at han måske kunne have et eller andet problem (eller to), er følgelig købt og betalt af de røde. Og så er han sort, og de sorte stemmer altid på de sorte. Eller noget.

    Men du er ikke alene: Dennis Nørmark har tydeligvis heller ikke forstået en skid. Og det er der desværre en hel masse amerikanere, der heller ikke har. Hvad skal der dog blive af os? Kim og Jesper?

  3. Carsten Agger
    October 19th, 2008 13:20
    3

    meeen… apropos virkeligheden:

    Charlotte, North Carolina truer med at falde til Obama.

    Hermed ikke være sagt, at jeg ikke selv har mine forbehold overfor Obama. WIRETAPS WE CAN BELIEVE IN var en stor skuffelse, hvis man nogensinde havde næret nogen illusioner. Men alternativet …?