Bureaukrati
Michael Clemmesens blog – den gamle brigadegeneral er ikke tilfreds med tingenes tilstand i det danske forsvar; jeg kan kun være enig.
Set fra min ydmyge stol i det danske totalforsvar, så er det fuldstændig grotesk, som der bliver fokuseret på at registrere timer brugt som dette, hint og noget andet. Jeg er en ligegyldig oversergent i Hjemmeværnet, og trods det kan jeg fra tid til anden gribe mig selv i at tænke, at med al det latterlige registrering af tidsforbrug, så kan det være det samme … så kan Fogh & Co. rende mig.
Hvis min tid ifølge det officielle er bedre brugt på at holde styr på tidsskemaer end den er på at uddanne folkene til det, som det hele går ud på, nemlig at holde sig selv i live mens man slår fjenden ihjel efter bedste evne, så hører alting op.
(Som et lille p.s. til diskussionen, som jeg ikke har noget som helst andet end mine personlige reaktioner på FC general Helsøe at have i, så virker han umiddelbart som ærketypen på den bureaukratiserede officer, Altså typen, der tænker mere i management og smarte termer end i at slå fjenden ihjel, groft sagt.
Men det kan meget vel hænde, at jeg gør Helsøe uret.)


