Tak, men ellers tak til den borgerlige

Den der snestom … kom lidt på tværs i en hel del henseender og tog urimeligt meget af min tid (en dobbeltgrund med 70 meter 1 meter bredt fortov og en 35 meter lang indkørsel op til en dobbeltgarage lyder pisse fedt og stateligt, men er det IKKE, når det vælter ned med sne … tro min ryg, der har flyttet mindst 10 kubikmeter sne i dag )

Vente ved telefonen skulle man også – jeg har ikke haft del i det her, fordi sneen er faldet tungere andre steder, end der hvor jeg hører til, men tid er der gået ikke desto mindre.

Så derfor bedre sent end aldrig: Kulturkampen II, alias borgerligheden anno 2007.

“Den borgerlige” skrev i nedenstående post følgende, at den moderne borgerlige:

- skelner skarpt mellem rigtige eksperter og smagsdommere,
- har ikke ingen vision, værdier, kompetencer eller ”big tasks”.
- er glad og tilfreds med verden, som den er, og sidder ikke og venter på en bedre verden,
- er ikke kulturskabende, men tager kulturen som den er,
- er fornuftskritiker, anti-universalist og tror på det nationale som den mindst dårlige statsoverbygning,
- forsvarer menneskerettighedrne, men han forguder ikke menneskerettighederne,
- har endnu troen på Gud og hviler i den kristne tro,
- trives godt i EU, men er klar over, at EU skylder det amerikanske og britiske militær sin trygge tilværelse,
- tror på at verden eksisterer uafhængigt af menneskets sprog og bevidsthed,
- ønsker større fokus på matematik, fysik, historie, mere faglighed i skolen
- støtter de imperiale kræfter, der vil udbrede det det fjendeløse demokrati, det frie marked og menneskerettigheder.

Og uden at ville fluekneppe dét ned i detaljen, lyder den korte dom: Det er sq lige vel reaktionært og nationalkonservativt til min smag. Men det er et bud, fair nok. Med følgende kommentarer:

Der er et eller andet modstridende ved på den ene side at “han forsvarer menneskerettighedrne, men han forguder ikke menneskerettighederne,” og på den anden side “støtter de imperiale kræfter, der vil udbrede det det fjendeløse demokrati, det frie marked og menneskerettigheder.” Hvis man er rede til på bedste revolutionære vis at ville ofre materielle værdier og blod på menneskeretighedernes alter, er vi så ikke oppe i nærheden af forgudelsen?

Det kolliderer også noget med den om, at man tager verden, som den er – og heller ikke er kulturskabende. Og det kolliderer frontalt med, at man ikke har nogen vision, nogle værdier, kompetencer eller “big tasks”. Som er en udtalelse, jeg ærlig talt har svært ved at forstå – hvis man ikke har nogle af de ting, hvad er der så at kæmpe for andet end retten til at sidde i herreværelset og bælle Otard XO og ryge havanesere?

Der er også noget modstridende mellem på den ene side at sætte nationalstaten som den mindst ringe løsning på mangt og meget, og så på den anden side befinde sig godt i EU; Nogle ser gerne EU styre ret mod en føderation, som der er nogle, der har socialdemokratiske/socialistiske ambitioner med, og hvor er vi så henne?

Hvorom alting er – den borgerlighed anno 2007 anser jeg for at være mildest talt antikveret, reaktionær og i strid med sig selv.

Hvilket minder mig om følgende citat af Katrine Lilleør, som rammer meget godt ned i problemet:

For mig er det at være borgerlig simpelthen for støvet og for lidt socialt indigneret, og derfor har jeg svært ved at finde mig til rette under noget, der kaldes borgerligt. Og så er jeg sådan set ligeglad med, at Venstre normalt er blevet placeret derhenne.

Weekendavisen.

Der er flere områder end det det sociale, hvor jeg i hvert fald også kunne forestille mig noget mere pro-aktivitet tænkt ind i det at væer borgerlig; miljøet er et indlysende eksempel, hvor man kan tage klimaforandringerne.

Her har vi alverdens faktiske eksperter, sådan virkelige eksperter, der alle med én mund siger, at her er altså et problem, og vores opførsel p.t. er en del af problemet, ikke af løsningen. “Det borgerliges” svar – “det borgerlige”, der jævnfør ovenstående efterspørger ekspertviden, ikke smagsdommerviden – er selvfølgelig at erklære alle eksperterne for at være en flok socialistiske smagsdommere, der bare udspyer politisk korrekt babbelab, som man ikke kan bruge til noget.

Det kan jeg ikke bruge til noget, og måske er svaret bare det simple, at borgerligheden har overhalet mig højre om og efterladt mig tilbage i støvet i ingenmandsland. Og bare for at præcisere: Ved samtlige lands- og regionalpolitiske valg, jeg har kunne stemme til, har jeg stemt på Venstre – med undtagelse af sidste folketingsvalg, hvor Justitsmor fik min stemme; og se hvordan dét gik.

This entry was posted on Friday, February 23rd, 2007 at 10:23 pm and is filed under Uncategorized. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.