home

Tortur … nu ikke længere forkert

Men i det mindste er det – formentlig – stadig forbudt at slå fanger ihjel. Og så længe vi ikke kapper hovederne af vores fanger for senere at vise det på CNN, så er der ikke noget problem: Så kan vi bare torturere derudad.

For når bare vi kan pege på nogen, der er værre end os, så er alting fjong.

Hvor må jeg gå hen og brække mig?

5 Responses to “Tortur … nu ikke længere forkert”

  1. Fantomas
    September 22nd, 2006 23:27
    1

    Et sted at brække sig: http://www.polemiken.net.

    Jeg er omvendt lidt i et dilemma, for fru Hartman vil sikkert påpege et eller andet sindsygt, hvis man gør det og vende det til sin egen fordel.

  2. Jesper B. Poulsen
    September 23rd, 2006 16:28
    2

    Når man står over for en moralsk stllingtagen til en sag, er en god test altid at gøre problemstillingen “personlig”. Altså, hvis du stod overfor en person, som var klar til at sprænge din familie i luften, hvor langt ville du gå for at presse ham/hende til at give dig information, som kunne stoppe dette forehavende ?
    Ville du give ham/hende 3 måltider om dagen med musikledsagelse af Norah Jones, eller ville du sulte vedkommende lidt med en god gang Ozzy Osbourne i øregangene ?

    Det er nemt at være imod tortur – ligesom det er nemt at være imod krig – det er de fleste jo – virkeligheden lever desværre bare ikke op til disse fine idealer.

    Med venlig hilsen

    Jesper B. Poulsen

  3. mads
    September 23rd, 2006 18:23
    3

    så kunne man retfærdiggøre mange ting ..

  4. Citizen Dane
    September 23rd, 2006 22:11
    4

    Jesper, hvad Mads siger.

    Derudover er det af meget realpolitiske og pragmatiske årsager let at være imod tortur: Tortur virker ikke, og vores egen brug af tortur udsætter givetvis vores egne udsendte styrker for en større risiko for at blive tortureret.

    Man kan også vende den om: Hvis din fætter, der er soldat, blev fanget af fjenden, hvad vil du synes, at det er rimeligt at udsætte ham for, når det gælder afhøringer?

    Og lad mig lige i denne sammenhæng understrege: Ethvert pro-tortur argument, jeg har hørt, bygger på de underforståede forudsætninger, at vi dels ved, at XX er terrorist og at vi dels ved, at han ligger inde med en viden, som det er livsvigtigt for os at få ud af ham inden XX timer.

    Aka The ticking time bomb scenario.

    Som er et bull shit scenario at bygge lovgivning på.

    Hvilket bringer mig tilbage til dit argument: I det tilfælde vil de fleste nok vælge knytnæven frem for lillefingeren under hagen.

    Det er, hvad det er – problemet med at lovliggøre tortur med dit argument er, at så vil den slags løsninger pludselig ikke være “når Moster Anna er blevet fanget”-løsninger, det vil være standard-løsninger, som alle vil bruge om ikke af andre årsager så som Cover Your Ass-årsager: “De” skal i hvert fald ikke kunne angribe afhøringslederen med, at vi IKKE waterboardede ham, IKKE lod ham sidde med hænderne over hovedet i 9 graders varme i 72 timer uden søvn etc.

    Hvilket efterlader hvad? tilbage til dit scenarie: Amputering af lemmer, livstruende vold og mord.

    Og hvilket i øvrigt efterlader os tilbage i den moralske sump, ansvarlige for at torturere uskyldige til ukendelighed og til døde bare fordi, at der står i loven, at vi kan.

    Er det den bedre sag, vi kæmper for?