DF er efterhånden ved at blive en parodi på sig selv. Hvilket mest skyldes, at de andre er blevet en parodi på DF, som partiet så ud for 5 år siden, så DF bliver nødt til at blive ved med at ud-DF’e sig selv konstant.

Det mest groteske ved det hele er, al anden diskussion om 24-års reglen usagt, at forhøjer man grænsen fra 24 til 28 år, så begynder man for rigtig meget alvor at ramme de udlændinge, vi så vældig gerne vil beholde.

Den dygtige kinesiske Ph.D studerende, der er færdig med sin uddannelse og har fået en dansk kæreste, mens hun læste på DTU? Hun er 25 år, glem det. Hvis de bliver sammen, så flytter de til USA.

Etc.

Hvornår er der nogen, der sætter foden i døren og siger til Pia, at nu kan det fandemig være nok?

(Dumt spørgsmål, det er der selvfølgelig ikke. Det ender med en 25/26-års løsning, så “alle” kan være glade. Og om et par år kan Pia så stå og himle op om en 35-års regel, hvis ellers måske.)

Fra Facebook – en tidligere kollega, der var årsvikar på et gymnasium sidste skoleår, men fastansat fra 1. august og derfor har været arbejdsløs i juli:

skal næste onsdag til møde hos jobdk for at diskutere, hvor jeg skal i aktivering torsdagen og fredagen, inden jeg starter på nyt job.

Det mest fantastiske er, at selv om job.dk mig bekendt absolut intet har haft med det nye job at gøre, så scorer de givetvis en stor bonus for at have skaffet en ledig i fast arbejde.

Nice work if you can get it.

Gudhjælpemig om ikke nogen har fået den geniale ide at indføre nye regler for, hvad man må spænde efter slæden alt efter, om man har erhvervet sig B kørekort før eller efter den 1. maj 2009?

JO!

(more…)

Hvad kan man snart sige, som ikke er sagt 1.000.000 gange før?

Udover at konstatere, at forbavsende mange synes, at det er cool nok, at Ratko Mladic endnu ikke er blevet stillet til ansvar, for det var jo muzzer, der tog billetten?

Foruden endnu en gang spørge FN, om ikke man synes, at nogen i systemet burde stilles til ansvar for, at et såkaldt FN garanteret Safe Haven var alt andet end?

Fra BBCs oven for linkede tidslinje:

11 July 1995: The Serb forces did not withdraw, but at 0900 Colonel Karremans received word from Sarajevo that his request for close air support had been submitted on the wrong form. At 1030, the re-submitted request reached General Janvier, but Nato planes had to return to base in Italy to refuel after being airborne since 0600.

By midday, more than 20,000 refugees – mostly women, children and the infirm – fled to the main Dutch base at Potocari.

At 1430, two Dutch F-16 fighters dropped two bombs on Serb positions surrounding Srebrenica. The Serbs responded with a threat to kill their Dutch hostages and shell refugees, causing the suspension of further strikes.

The Bosnian Serb commander Ratko Mladic entered Srebrenica two hours later, accompanied by Serb camera crews. In the evening, General Mladic summoned Colonel Karremans to a meeting at which he delivered an ultimatum that the Muslims must hand over their weapons to guarantee their lives.

Europa burde flage på halv på søndag i skam.

Jeg havde en gang et sommerferiejob, hvor jeg arbejde sammen med en pige, der havde haft sommerferiejob som postbud. Vi er tilbage engang sidst i 1980erne.

Hun havde denne historie: Efter et par dages arbejde som postbud kom tillidsmanden hen til hende og påtalte, at hun havde kørt ruten alt for hurtigt. Hun blev venligt bedt om at køre hjem til sig selv og drikke kaffe i 2-3 timer, når hun var færdig med ruten, så hun kunne køre ind og stemple på posthuset “til tiden”.

Man kunne jo ikke have, at en vikar kunne køre ruten på cirka halvdelen af den normerede tid. The times they ain’t a changin’ sådan overordnet set.

Forskellige kombinationer af fravær af ordentlig ledelse, dårlig arbejdsmoral og fagforeninger der tænker kortsigtet – det er ikke og har aldrig været nogen heldig cocktail.

Redningsmand:

- Jeg har aldrig lært hjertemassage eller anden førstehjælp. Jeg handlede bare impulsivt og trykkede løs på pigens bryst.

[...]

Godt det samme – den der med, at man ikke tør af frygt for at gøre noget forkert, ja man kunne gå hen og brække et ribben på staklen? Jamen for helvede, man står med et menneske, der teknisk set er dødt; det kan ikke blive værre, og gør man ingenting, så bliver det i hvert fald heller ikke bedre.

Godt gået.

Så … vi stoler altså på, at PBS aldrig kunne finde på at begynde at opfinde en masse gebyrer, brugerne skal betale, hvis de vil have det fulde udbytte af deres NemID med underliggende digital signatur?

Skal virksomheder, der vil bruge NemID som login betale et eller andet transaktionsgebyr til PBS? Skal de betale for at bruge softwaren, der giver adgang til systemet? Hvis nej, se så ovenfor …

Dovent spørgsmål følger: PBS har vel ikke vundet kontrakten for tid og evighed – hvad sker der den dag, den udløber? Er det så “Næste station Langå, alle skifter” med deraf følgende omkostninger?

Hvorfor kunne man ikke bare have udbudt den digitale signatur som en OpenPGP løsning, og så ladet virksomheder med interesse i det konkurrere om at udbyde det mest brugervenlige interface? Og i samme åndedrag certificeret de virksomheder som Certificate Authorities, der måtte ønske det og som kan opfylde sikkerhedskravene?

Og og og …

Jarl skriver:

[...]

P.s. De konservatives problemer er mangesidige. Ud over ledelsesmæssige problemer så har man tydeligvis, hvad Niels Krause-Kjær bla. beskriver her også problemer med at formulere og følge noget, der bare minder om en politisk strategi.

Det forekommer mig, at det ikke kun er de Konservative, der har pågældende problem. Er der overhovedet andre partier i Folketinget end Enhedslisten og Liberal Alliance, hvis politiske strategi har andet mål end at erobre magten uden andet et bruge den til end at lefle for den seneste meningsmåling?

P.S.: Krause-Kjær skriver i stykket, Jarl linker til, blandt andet:

[...]

Politikudvikling tager tid.

Det er ikke noget, man trækker i en automat eller kommer frem til efter lidt gruppearbejde.

Det er et spørgsmål om modning, om de rigtige personer, tidsånd, hårdt arbejde og en del held og så pludselig – nærmest som ved et lille mirakel – så fyldes sejlet med vind.

Det kan tage både 5 og 10 år.

[...]

Spørgsmålet er så bare, hvordan man politik/produktudvikler, når det meste af folketingsgruppen består af folk, hvis egentlige formål med at komme i Folketinget er at komme i Folketinget; som vil magten for magten og spillets skyld, ikke fordi de har et politisk projekt modnet over tid, som de vil arbejde røven ud af bukserne for?

Beats me.