I’m back
Sunday, February 28th, 2010I andre nyheder er der ikke så meget andet at gøre end at konstatere, at enhver, der har opholdt sig på et populært (Val T i særdeleshed) skisportssted i (særdeleshed) uge 7 eller uge 8 ved, at danske gymnasieelever excellerer i den ædle kunst at drikke hjernen godt og grundigt ud.
I en grad så de franske myndigheder i den del af min ungdom, hvor jeg havde en vis form for professionel involvering i skisporten, bestemt og ikke nødvendigvis venligt, frabad sig besøg af bemeldte del af ungdommen.
Misforstå mig ret, jeg har al sympati for den afdødes familie. Det her er en generel kommentar, og den er:
Så længe der er rejsebureauer, der kan leve af at arrangere rejser, der alene har det formål at deltagerne dagligt skal nå en promille i omegnen af de 3 samtidig med at de har sex på en scene, hvor 2000 andre ser på, så har vi et problem.
Så længe det er totalt sejt at ligge bevidstløs tilbage efter en fest, så har vi et problem.
Og så længe en rigtig stor del af førnævnte gymnasieungdom synes, at det er den oprigtige mening med livet at blive den ny tids Sidney Lee, så har vi et problem.



