I andre nyheder er der ikke så meget andet at gøre end at konstatere, at enhver, der har opholdt sig på et populært (Val T i særdeleshed) skisportssted i (særdeleshed) uge 7 eller uge 8 ved, at danske gymnasieelever excellerer i den ædle kunst at drikke hjernen godt og grundigt ud.

I en grad så de franske myndigheder i den del af min ungdom, hvor jeg havde en vis form for professionel involvering i skisporten, bestemt og ikke nødvendigvis venligt, frabad sig besøg af bemeldte del af ungdommen.

Misforstå mig ret, jeg har al sympati for den afdødes familie. Det her er en generel kommentar, og den er:

Så længe der er rejsebureauer, der kan leve af at arrangere rejser, der alene har det formål at deltagerne dagligt skal nå en promille i omegnen af de 3 samtidig med at de har sex på en scene, hvor 2000 andre ser på, så har vi et problem.

Så længe det er totalt sejt at ligge bevidstløs tilbage efter en fest, så har vi et problem.

Og så længe en rigtig stor del af førnævnte gymnasieungdom synes, at det er den oprigtige mening med livet at blive den ny tids Sidney Lee, så har vi et problem.

Lillelund Bech?

Churchill! Chamberlain!

Så er den diskussion lukket, lissom. Også.

Landbruget er max på skideren.

Der kan ikke gå længe, inden skatteborgerne (igen) skal smide et ukendt antal milliarder efter nogle private erhvervsdrivende, der har opført sig uansvarligt.

Af en eller anden grund vil så godt som alle se alvorlige ud, mens de begræder det gjorte, samtidig med at de understreger nødvendigheden i redningspakken, idet landbruget ellers vil bløde ihjel.

Ja, og? Hvad gør landbruget så specielt frem for fx elektrikere? Og hvorfor skal en fyr som ham her så ikke også have sin egen redningspakke? Han har jo gjort nøjagtig det samme, spekuleret og tabt.

Så er den diskussion lissom afgjort.

Fremragende sang … begynder ved 4.25

Politiken:

En politipatrulje måtte i aften lade tre anholdte stikke af, da de to betjente blev omringet af en gruppe på 10-15 unge på Solgavlen i Tingbjerg i København.

[...]

Jens Rohde i Politiken:

[...]

»Hvis vi havde bedt amerikanerne om det samme, som de beder os om, så havde kongressen stemt det ned uden nogen form for betænkning«, siger Rohde, der sidder i parlamentets liberale gruppe.

[...]

Bendt Hvemsen er selvfølgelig i fuld med at proklamere, at nu har tæoisterne vundet. Og lad os nu ikke glæde os for tidligt over, at den Swift-aftale blev stemt ned. Der bliver flyttet et par kommaer, og så kan den køre videre uden betydende ændringer.

Forumet Fri Debat har stiftet sig selv.

Held og lykke, god vind etc. Jeg håber, at I kan leve op til formålsparagraffen/manifestet, og at I ikke imploderer i intern kævl og bævl, fordi der er divergerende opfattelser af, hvornår “, men” rent faktisk kommer i spil.

P.S.: Lur mig, om ikke der går total muslimonazifascisme i debatten derovre, inden nogen har nået at tælle til meget mere end 3.

Om “Lækage-Gate” og muligheden for at finde ud af, hvem Nils Giversen har ringet til:

Nogen må kende Nils Giversens lokalnummer hos DR.

Et sted derude findes en log, hvor DRs teleudbyder har registreret samtlige ind- og udgående telefonopkald til huset. Den har politiet adgang til reelt uden dommerkendelse. Man skal bare postulere noget tæoisme-relateret noget.

Dybest set er det et spørgsmål om at pløje Giversens/DRs opkald fra 25. januar igennem og sammenholde modparten med de mulige kilder til Jæger-sagen, som der kan være tale om.

Har Giversen snakket med Rasmus Tantholt 25. januar, så ligger det i loggen, medmindre han har gjort det fra en mobil med et uregistreret taletidskort. I det tilfælde kan man prøve at gå den anden vej og se, hvem Rasmus Tantholt har snakket med; har han snakket med en mobil med et uregistreret taletidskort, så kan man hente mast-oplysningerne fra mobilens teleselskab og med ret stor præcision bestemme, hvor mobilen befandt sig, da den samtale blev ført.

Jeg er ret sikker på, at politiet kan finde folk i sin midte med programmeringsmæssig snilde, der kan gøre det her i løbet af et par timer. Og så er den ged barberet.

Hvis det hele går helt galt, og man ikke kan finde nogle opkald overhovedet, så kan man som sidste udvej forsøge at spore alle opkald fra uregistrerede mobiler, der befandt sig hos henholdsvis TV2 og DR og se, om der er sammenfald. Det vil dog nok være noget mere bøvlet.

Er det ikke dejligt med den tæorpakke? Og er det ikke en skam, at vi endnu ikke har fået forbud mod uregistrerede taletidskort?

Så hvad dælen nøler vi efter …

SAS er på røven, skal fyre endnu flere folk.

Dybest set er SAS bare endnu et firma, der er på kanten af at gå konkurs, men for en flyvenørd, der har stået og grædt på Egeskov ved siden af frontsektionen fra en DC-6/7 (?) fra det luftfartselskab, der krydsede Nordpolen i regulær ruteflyvning for første gang, så er SAS ikke “bare” endnu et luftfartselskab.

Tilbage står at, hvis SAS skal have en slags fremtid, så ser det ud til, at det ikke kan være som ret meget andet end en slags skandinavisk feederline med ruter til de store hubs i Heathrow, Schiphol, Frankfurt etc.

Det er i sig selv på et eller andet plan trist, tilbage står så:

1. Kan SAS overleve i eget selvbillede som en regional fødelinje operatør? Kan man se sig selv i spejlet og drage stolt på arbejde, vel vidende at for 10 år siden opererede man med 747 og fløj på de store ruter, mens man “i dag” ikke flyver med noget større end en A321 og ikke meget længere end til Charles de Gaulle?
2. Har SAS på det tidspunkt nogen goodwill tilbage hos kunderne, der kan berettige, at man kan sælge produktet på andet end prisen for den rene kerneydelse?
3. Kan SAS overhovedet nå dertil som organisation, at man kan konkurrere med de selskaber, der har bygget sig selv op fra grunden på den præmis, at man ene og alene skal konkurrere på kerneydelsen, nemlig at transportere folk så billigt som muligt fra A til B? SAS kommer et helt andet sted fra, og skal trimme organisationen voldsomt i enhver henseende for kunne konkurrere på den præmis.

Mine egne svar er:

1. Ja, det bliver man sq nødt til.
2. Nej. I det game er Norwegian og Cimber Sterling lige så skandinaviske som SAS og vil vide at spille på det. Prisen kommer til at tælle.
3. Formentlig ikke. Strukturen med fagforeningernes magt fra dengang, hvor man kunne tage lige netop den pris, man selv syntes var den rigtige, stikker for dybt. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at genopfinde sig selv helt forfra; historien betyder noget på godt og ondt. Her så afgjort ondt.

Bajbaj. Det kommer til at gøre ondt. Nogen bedre bud?