Man kan ret let få ørene i maskinen, hvis man kommer til at sige, at man sandelig ikke skal sidestille islam og islamisme. At man ikke skal slå muslimer i hartkorn med islamister. At det er ideologien, der er farlig, ikke religionen.

Når det er Lars Hedegaard, der siger det, så er reglerne åbenbart anderledes?

Man må skelne mellem to ting. Man må skelne mellem islam som ideologi og muslimer. Islam som ideologi skal kritiseres nådesløst, konsekvent og radikalt. Muslimer, må vi huske, er født ind i deres rolle som muslimer. Det vil sige, de kan ikke gøre noget ved deres rolle som muslimer. Mange af dem, heriblandt nogle, som er mine venner – vi har også muslimske medlemmer af Trykkefrihedsselskabet, betragter sig som kulturmuslimer – det vil sige, de betragter sig ikke som, de tager ikke ideologien alvorligt. Og det respekterer jeg, og derfor siger jeg ikke – jeg taler ikke om alle muslimer, jeg taler om ideologien – ligesom jeg heller ikke ville tale om alle nazister, fordi nogle nazister var jo så at sige tvunget til at være medlem. Hitlerjugend og Bund Deutscher Mädel, og hvad det nu kunne være, havde jo ikke noget valg. Nazismen som ideologi skal kritiseres nådesløst, kommunismen, stalinismen som ideologi skal kritiseres nådesløst, som islam som ideologi skal. Muslimer kan have lige så stort behov for beskyttelse af deres interesser og deres rettigheder, som vi andre har.

Jeg kan mindes mere end én kommentar på Uriasposten – und anderswo – hvor man er gået totalt i selvsving over, at nogen har prøvet at skille tingene ad. Men bevægelsens egne helte, de er altså fredede.

WSJ:

[...]

“Under fire for his role in the near-collapse of Citigroup Inc., Robert Rubin said its problems were due to the buckling financial system, not its own mistakes, and that his role was peripheral to the bank’s main operations even though he was one of its highest-paid officials.”

“”Nobody was prepared for this,” Mr. Rubin said in an interview. He cited former Federal Reserve Chairman Alan Greenspan as another example of someone whose reputation has been unfairly damaged by the crisis.”

“Mr. Rubin’s effort to salvage his reputation comes just after Chief Executive Vikram Pandit appeared on PBS’s Charlie Rose show. Mr. Pandit, too, blamed the overall financial crisis, not Citigroup, for the problems that led the government to decide to inject money into the bank for a second time this fall.”

“”This was something that was bigger than Citi,” Mr. Pandit said. “It was about confidence in the financial system. It was about stability of the financial system.”"

[...]

Hvis det hele alligevel ligger uden for direktionens rækkeevne, så stiller jeg gerne op til foto-ops. Det skal ikke koste mere end 100 millioner om året.

Ordet giver mig nogle associationer, der ikke helt peger i retning af Indien. Mere noget med Egil Skallagrimsson. Men 10 point for afveksling i sproget …

Må jeg minde om, at vi altid har været i krig med Eastasia?

Når japanske økonomer begynder at efterlyse amerikanske statsobligationer udstedt i fremmed valuta, så er den gal.

Problemet for udenlandske investorer, der køber amerikanske statsobligationer udstedt i USD er selvfølgelig frygten for, at USA lader sedelpressen løbe og betaler gælden tilbage med i stigende grad værdiløse dollarsedler. Hvilket USA kan gøre, om ønsket, fordi USD er dén førende globale reservevaluta, og man derfor kan udstede udenrigsgæld i egen valuta – en position Island ikke ligefrem har været i, og har betalt dyrt for ikke at være i.

Omvendt har jeg som lægmand liiidt svært ved at forstå, hvorfor man i højere grad frygter ovenfor nævnte situation, end man frygter, at USA slet og ret bare meddeler, at man ikke har i sinde at overholde sine betalingsforpligtigelser på en udlandsgæld udstedt i fremmed valuta.  Forskellen er for mig at se ret ens – investor mister sine penge. Sidstnævnte er reelt en betalingsstandsning, førstnævnte er det de facto også.

Så hvis frygten generelt er, at USAs økonomi er så svag, at USA kunne føle sig fristet til at betale sin gæld tilbage med matadorpenge, så er den gal. Og så ville jeg ikke låne Paulson noget som helst, heller ikke i Yen eller Euro.

Skyd først, spørg bagefter i piratjagten – det er en strategi, der ikke er helt uden problemer.

Vilkårlige nedslag med brug af hele statsapparatets magt mod politiske modstandere, hvis ene synd tilsyneladende er netop legitim demokratisk modstand?

Fascisme. Og atter mere af slagsen.

Det sørgelige for så vidt angår Danmark er, at en Pia Kjærsgaard ganske åbenlyst gerne ser, at noget tilsvarende sker herhjemme: Bonnichsen siger noget, Pia ikke kan lide?

Bonnchsen skal undersøges, Bonnichsen skal tvinges til at tie!

At ingen borgerlige politikere gør modstand, det gør ikke sagen mindre sørgelig. Tværtimod. Men dog, hov! Vi er sikre! Mor Pia passer på os! Mor Lene holder om os!

Hvor må jeg gå hen og brække mig?

Eller for nu at citere en amerikansk originalist, hvilket jo er noget så på mode:

They who can give up essential liberty to obtain a little temporary safety, deserve neither liberty nor safety.

Regeringen har åbenbart en “Pesticid-plan 2004-2009″. Man må formode, at det indebærer en plan, der tager sin begyndelse i 2004 med nogle politiske tiltag for derfra at nå et mål af en slags i 2009; hvilket i parentes bemærket er lige om lidt.

Desværre, nej:

[...]

Miljøministeren erkender, at det har taget for lang tid: »Men jeg har jo ikke været miljøminister siden 2004. Jeg har været det siden 2007,« siger Troels Lund Poulsen. Han fastslår, at reglerne skal være på plads næste år.

Det er sq storslået. “Reglerne skal være på plads næste år.” Næste år er som sagt det år, planen udløber og skal erstattes af en ny, må man da formode. Det bliver svært at nå et mål i 2009 med nogle regler, der allertidligst bliver implementeret med afslutningen på tingets samling i foråret 2009 …

Kunne man forestille sig en lignende situation m.h.t. forsvarsforliget; at man først i forligets udløbsår får forhandlet de helt afgørende detaljer i forligets udmøntning på plads, og at man i de foregående 3-3½ år bare må padle på stedet for ikke at drive alt for meget nedstrøms? Nej … det kunne man ikke.

Hvis grønt havde været en prioritet for regeringen, så havde det her været på plads for længe siden. Men grønt har ikke været, er ikke og bliver aldrig en prioritet for regeringen. Det kan man mene om, hvad man vil, men at påstå andet end at AFR er en hykler, når han fabler op om en grøn linje, det er absurd.

Lige som det i det hele taget er en anelse absurd at høre VKOs miljøordførere himle op om, hvor horribelt det her er: Hallooooooo!!!!! Det er jer, der har haft flertallet i Folketinget, det er jer, der har haft magten til at ændre på tingene.

Er det sket? Nej.

Godt – så lad være med at spille hellig og forsøg at score nogle billige point.

Efterhånden er vi ved at være derhenne, hvor det er svært at få øje på andre prioriteter for regeringen end at være regering.

I hørte det her først. Og kl. 22.30 er jeg muligvis håbløst til grin …