… så fis ned og få afleveret den underskrift som stiller for Liberalisterne.

Det kan i hvert fald ikke blive værre.

Tivertifald kun i muslimernes hoved.

Man har tegnet en tegning, nogle ikke bryder sig om. Ja, og? Sur røv.

Skriv et pænt brev og bed om en undskyldning. Hvis I ikke får den, jamen så lær at leve med det. Ingen har krav på ikke at blive fornærmet; ingen.

Sådan var det for 1½ år siden, sådan er det stadigvæk. Og længere er den faktisk ikke.

Når en mand som Pat Lang siger sådan, så er det, at man for alvor begynder at blive bekymret: 

[...]

The point is that these two academic authors actually believe the “air power” baloney.  They think that a renewed attempt to apply the principle of “shock and awe” will result in complete devastation of Iran, Iranian inability to respond and a very short war.

Douhet, Trenchard and Mitchell would be pleased with their gullibility.

In fact such a strike would be merely the opening battle in yet another long war fought against a major piece of the Islamic World.

The current IO campaign against Iran makes it seem more and more plausible that such an onslaught will be attempted.

3 danske hold i ilden, 3 danske hold videre på aldeles overbevisende sejre, 4 danske hold med i hatten, når der bliver trukket lod til 1. “rigtige” runde af UEFA-cuppen (pas på musikken, den er mildest talt anstrengende). 4 danske hold der er 2 kampe fra en plads i gruppespillet.

Bortset fra, at det ene hold er der, fordi de ikke kunne score mål forleden, da de i øvrigt så godt som udspillede Benfica,  så er det stort. Og siger lidt om, at så ringe er den der Superliga vist heller ikke.

Det bedste er næsten, at man ikke hører en eneste af den slags “bare vi trækker en klassemodstander, så vi kan ryge ud af turneringen for et udsolgt stadion” bemærkninger længere, som ellers var fast inventar for vel bare 10 år siden. Nu er det mere “giv os da bare Bayern, så nakker vi også dem”, der er holdningen.

Tænk hvis de alle 4 går videre til grupperne …

50 people died in clashes in Karbala in the South between the Badr Brigades and the Mahdi Army.  These militias represent the two largest Shi’a political parties in the South, SIIC and the Sadirists.  This will have no impact on the President’s measures of violence. As Tony Cordesman explains, the military’s numbers don’t include what is going on in the South because Shi’a on Shi’a violence is not considered sectarian.

These figures [The military's number] also ignore growing Shi’ite instability in the south, and particularly in the southeast, and a growing threat from Iran

Repeat after me.  Progress.  Progress.  Progress.  Violence is down…..

Democracyarsenal.

Det er sådan lidt sødt, ikke?  Gad vide hvilke andre slags voldelig død, der heller ikke tæller i de officielle statistikker over voldelig død i Irak.

I samme åndedrag dette, via Kevin Drum:

There were significant revisions to the way the Pentagon’s reports measure sectarian violence between its March 2007 report and its June 2007 report. The original data for the five months before the surge began (September 2006 through January 2007) indicated approximately 5,500 sectarian killings. In the revised data in the June 2007 report, those numbers had been adjusted to roughly 7,400 killings — a 25% increase. These discrepancies have the impact of making the sectarian violence appear significantly worse during the fall and winter of 2006 before the President’s “surge” began.

Det er jo faktisk lige så sødt. Lidt statistisk hokus-pokus med før-priserne og vupti! lyder dagens slagtilbud faktisk som en god forretning.

And all together now:

I may be going to hell in a bucket babe, but at least I’m enjoying the ride. 

Jeg gider ikke bruge tiden til det, men jeg er sikker på, at hvis jeg gad, så kan jeg sagtens finde en halv sætning ovre på Uriasposten, som jeg kan rive totalt ud af en sammenhæng for derved at få det til at fremstå som om, at Kim Møller er en rødglødende fascist, der ivrigt propaganderer for, at vi bør atombombe hele Mellemøsten, Indonesien og det halve at Filippinerne:

Det her er simpelt hen for billigt.

Det fremgår overhovedet ikke, hvilken sammenhæng de 10 sekunder er klippet ud af; man kunne for eksempel godt forestille sig, at det stammer fra sidste års Muhammed-krise, og at hr. Nyberg refererer til, at han pludselig befandt sig midt i en frådende menneskemængde, der krævede død og ødelæggelse over al ting dansk og alle danskere.

I den situation er vel ikke helt utænkeligt, at en dansk tv-reporter kunne finde på at være lige en tand mere svenske end normalt, og derved “ikke tone helt rent flag”?

Bevares, jeg ved godt, at alle de modige debattører ovre på Uriasposten i sådan en situation ville hive Dannebrog op af lommen, åbne en kæmpe pose flæskesværd og stille sig op på en sten og råbe “Jeg er dansk, og jeg er fucking stolt af det”, mens de viftede med “bombe i en turban”-tegningen.

De ville aldrig kunne drømme om at lyve lidt om nationalitet for at redde liv og førlighed. Aldrig.

Men det er vel ikke helt umuligt, at det var det, Jappe snakkede om, vel? Eller en anden lignende situation.

Det er sådan set også ligegyldigt – vi ved det ikke. Og dermed mister citatet al værdi som andet end netop et billigt retorisk trick af den slags, som Kim ellers normalt ser sig selv højt hævet over.

I samme ombæring er det i øvrigt lidt morsomt, at Nybergs “så må man selv danne sin egen sandhed” er blevet så latterliggjort. En konservativ amerikansk tv-station har et slogan, der lyder “We report, you decide” … er det ikke sådan cirka det samme, der bliver sagt; at Fox News ikke ligger inde med “sandheden”, men at de blot videregiver “fakta”, som folk så selv må tage stilling til?

Aij, hvor er det bare for meget. Tina Dickow er lyshåret, skide sød, fra Århus, helt almindelig og måske har hun en lidt for stor røv.

Men hun skriver nogle fantastiske sange, og på en scene er der ingen andre danske sangerinder, der kan fylde et rum så intenst, som hun kan helt alene, bare hende og guitaren.

Så hvorfor er det, vi nu skal læse jeg ved ikke hvor mange millioner linjer om alt muligt andet end hendes sange? Her Berlingske.

Og hvad er der med de aviser og deres skriverier om danske sangerinder? Aldrig har jeg læst et mere ligegyldigt interview med Randi Laubek end det i Weekendavisen for nogle uger siden. Kan alle de liderlige hanhunde, der bemander tasterne, ikke enten lægge liderligheden fra sig for en stund, bare en stund, og så lade ordene fortælle om musikken og teksterne; sangene?

Det er trods alt sange, de er kendt for. Ikke alt muligt andet.

Samt frem for alt, lade sangerinderne selv tale om det, der skal tales om, i stedet for at bruge en halv artikel på at male dem ind i en ramme, som de så skal kæmpe sig ud af:

[...]

Tina Dickow er de seneste års mest succesfulde danske sangerinde. Den stille jyske pige fra Åhhrhus, der har gjort velskrevne melankolske sange til sit varemærke, har taget danskerne (og udlandet) med storm. En kvinde, der på scenen henrykker med skiftevis stærk og naiv røst, som ifølge Berlingske Tidendes anmelder kan få voksne mænd til at græde, men også en kvinde, som på den anden side altid fremstår som den stille, velovervejede provinspige.

“Det er ikke min opgave at overbevise folk om, at jeg ikke er kedelig og trist, bare fordi jeg skriver melankolske sange. Jeg er nemlig overhovedet ikke trist, men hvis jeg skal lave om på den opfattelse, må jeg jo være med i Vild med dans,« siger hun lettere sarkastisk.”

[...]

Åhhrhus … ??? Bare for meget.

[...]

Accordingly, the time has come for the Administration to implement major changes in its policy which will take this inevitable reduction of US forces in Iraq into account. Doing so will require that the current objectives of the US occupation force be toned down to a more achievable level — a level which excludes day-to-day internal security and police keeping functions. It will require that US ground troops be kept out of the cities and confined to a few strategically located desert bases where they will be well positioned to act as a hedge to be called upon if a new Iraqi leader takes power who is viewed as hostile to the United States and its interests. There is some evidence that many US leaders are beginning to realize this. Unfortunately, the realization is occurring almost exclusively among US military commanders on the ground charged with implementing untenable policy objectives who have first-hand experience and knowledge about what the Administration is doing right and what it is doing wrong in Iraq. Senior US policymakers in the Bush Administration have been very slow to adapt their policy to fit changing circumstances and have done their best to avoid implementing a more realist policy in Iraq. Short of mobilizing the entire Army Reserves and National Guard, the Administration will be forced to implement these major revisions to its current Iraq stabilization strategy no later than next year. The sooner they do, the fewer of our soldiers’ lives will be lost over the ongoing unnecessary, no-win war being fought in Iraq.

The Intellectual Conservative.

Der er ingen præmier for noget som helst, slet ikke at gætte, hvornår ovenstående er skrevet. Og der er sletteraldeles ingen præmie for at gætte, at der i det store og hele ikke er sket en skid siden.

Problemet med vores skattesystem og de dermed forbundne store mysterier, der skal løses, før man kan beregne sin skat er IKKE, at vi har et progressivt skattesystem med 3 satser plus en ekstra for kirkeskatten.

Problemet er, at det er så godt som umuligt for noget levende menneske at beregne, hvilken indkomst, der skal lægges til grund for skatteberegningen, med mindre man ingen formue eller gæld har, ingen værdipapirer, ingen pensionsopsparing og heller ikke bor i eget hus, bor lige ved siden af sit arbejde hvor man alene får 17.500 kroner om måneden i løn; ingen “fryns” af nogen art etc.

Så svært er det altså heller ikke at tage 60 procent af det over 350.000, 50 procent af det mellem 250.000 og 350.000, 40 procent af det mellem 45.000 og 250.000 og ingenting af de første 45.000 kroner – hvis nu ellers det var sådan, man satte satserne.

Vil man forenkle skattesystemet, så er en flad skat ikke vejen frem – så skal man luge godt og grundigt ud i alle skattefradragene, så det bliver muligt at kigge på sin lønseddel uden at blive rundtosset.

Der er selvfølgelig ingen, der siger, at man ikke kan gøre begge dele; men en flad skat med det nuværende fradragshelvede vil kun indebære en forenkling af tingene på vel cirka 1 procent.

[...]

Men hvad mere er: Der er så meget skidt og møg i Justitsministeriets arkiver, at en ny og retskaffen justitsminister hurtigt vil kunne udlevere nok materiale til at sætte hele juntaen bag lås og slå. Det var derfor Gonzales var uvurderlig. Sandsynligvis vil Bush så foreslå en ny Gonzales, det er hans eneste mulighed, men senatet vil afslå, hvis de har et hoved på.

[...]

Hr. Kommentar

Jeg kan heller ikke helt selv få hoved eller hale på alle de prominente “tilbagetrædelser”. Udover et håb fra Bush om, “at ude af syne, ude af sind.” Så man ikke begynder at efterforske alt for meget.

Og det er så her, at Hr. Kommentar løber af sporet: Hvis Senatet har et hoved på. Det har Senatet ikke. I alt for lang tid har Senatet vænnet sig til at være et gummistempel for Bush-administrationens løgne og ulovligheder.

Nu, hvor man ikke længere behøver være det, så kan man ikke lade være.

Kald det bare en slags Stockholm-syndrom.

Kønt er det under alle omstændigheder ikke – og Chertoff som AG, som nogen mener? Hvor skal man gå hen og tude?

Desuden: Impeach, impeach now! Hele bundtet, fra Rummy over Gonzo til Darth Cheney til Bush. Skulle Condi ryge med i købet, så vil jeg ikke græde mange tørre tårer over det.

Impeach!