I’ll be there.

Har netop brændt en ISO af den seneste Ubuntu til en AMD64.
Skal lige have styr på, hvordan jeg installerer den som en dual boot fanden sammen med en eksisterende Window$ XP. Så vil det vise sig, om Linux set fra min stol er kommet længere end den gang, jeg løb sur i en version sådan cirka 6.x af en Rødhætte.

Det er Linux nu nok, det behøver ingen fanatiker at overbevise mig om. Men i en virkelig virkelighed, som den ser ud fra bemeldte stol, så kan Linux ikke erstatte Window$ XP; som til gengæld ikke pr. automatik bliver opgraderet til Vi$ta, når den rammer gaden hen over nytåret.

Men derfor glæder jeg mig alligevel lidt til at se, hvor langt Linux er kommer i retning af at være et hjemme-OS.

More to follow …

JP.

En af mine kollegievenner gik i en periode ikke under andet navn end “back-up Pedersen”. Han havde lånt en bærbar med en harddisk på adskillige MB (vi er tilbage omkring 1990 her … ), som han skulle bruge til sin afgangsopgave fra Københavns Teknikum. Vi var mange, der stod i kø for at sige, at han for himlens skyld skulle huske at tage regelmæssig back-up og så låse floppy’erne inde i en bankboks – eller i hvert fald bede nogen, der ikke boede på kollegiet, om at opbevare dem.

Men næ-nej, ganske overflødigt, moderne teknologi, hvad kan gå galt?

Harddiskens motor brændte sammen og han måtte gå tiggergang hos (så vidt jeg husker) HP for at få dem til at skille lortet ad og sætte en ny motor i. Jeg ved ikke, hvad han kom til at betale, men det var ikke noget, de normalt gjorde – selv dengang var det billigere at smide disken ud og købe en ny …

Så altså, i dag som for små 20 år siden: Tag da for helvede back-up af vigtige og uerstattelige data. Ikk’ Poul?

Jeg ved ikke hvor, jeg skal begynde – jeg ved ikke hvor, jeg skal slutte.

FUBAR^10 er vel cirka ’nuff said.

Personligt vil jeg godt vædde en 50-øre på, at når Pat Lang siger, som han gør her, så er det ikke fordi, at han som jeg nyder at bashe Bush – så er det slet og ret fordi, at virkeligheden uafviseligt er nået dertil, hvor selv en højtstående pensioneret officer/tjenestemand som Lang endegyldigt er nået til den konklusion, at Bush ikke er den tillid værdig, som folket i USA har givet ham.

I mellemtiden diskuterer de to vasaler Fogh og Blair så, hvordan de skal agere i Irak – hvilket kan være fucking ligegyldigt. Medmindre briterne eller danskerne helt selvstændigt trækker tropperne ud af Irak – and the rest be damned – på linje med fx Italien, så er vi stuck in Limbo indtil USA også når til den konklusion, at en tilbagetrækning er den mindst katastrofale udgang på miseren. Og undertegnede tvivler alvorligt på, at hverken Fogh eller Blair vil gå imod Bush for så vidt angår Irak. Og Bush skal ikke hjem fra Irak, det vil være ensbetydende med at acceptere et nederlag; så dét overlader vi uden de store moralske kvabbabelser til en demokratisk kontrolleret Kongres og en demokratisk præsident af finde ud af i 2009.
Med andre ord så hænger vi på den de næste 3 års tid – mindst.
Det eneste vi kan gøre er at bede til, at de danske soldater kommer hjem i vel behold den dag, borgerkrigen raser så voldsomt og blodigt, at nogen i Irak ser det formålstjenstlige i at afskære de udenlandske tropper fra deres forsyningslinjer fra Kuwait. Man må håbe, at danske og britiske tropper i det sydlige Irak, skulle den dag komme, har både køretøjer, brændstof og ammunition nok på lager til at kunne skyde sig vej tilbage til Kuwait; der er trods alt ikke så langt.

Maoister på JP’s redaktion?

Unge journalistaspiranter, der er maoister … ???

Way to fucking go, Minut-fætrene. Lad endelig konspirationsteorierne regne ned over os alle sammen.

Det er bare ikke godt nok, Juste.

Jamen, Transe, hvad hvis det fan’me er fucking sandheden? At Venstre takket være de sidste 14 dages interne ballade, med den lettere farceagtige (AFR: Jeg ved ikke noget om, at Leif skulle være fyret …) fyring af Leif Mikkelsen som højdepunktet, rent faktisk har tabt terræn hos vælgerne?

Skulle din godeste ven Juste så, i borgerlighedens navn og på bedste maoistisk/stalinistisk/leninistiske vis, have fortiet dén oplysning og erstattet den med en anden?

(Ja, det skulle han åbenbart.)

All hail the Chief! 

(Indrømmet, det er et voldsomt ucharmerende billede af AFR i den artikel. Men win some, lose some …)

Via Atrios.

Find an excuse, any excuse, to declare victory and get out.

Det var noget i den stil, at George Aiken i sin tid sagde om Vietnamkrigen; nu har en nys tiltrådt britisk (udenrigs)minister sagt, at “fremskridtene i Irak er så store, at vi snart kan overlade ansvaret til irakerne og tage hjem”. Og vupti! griber allehånde danske neoliberale høge anledningen til at “påvise”, at det sandelig går godt i Irak, og sådan nogle klaphjerner som mig bare kan holde vores kæft og droppe al den snak om realisme … den neorevolutionære interventionistiske udenrigspolitik, som Bush & neo-con’erne har stået for i Irak og Afghanistan … den har sandelig ikke spillet fallit.

(Eller rettere sagt, det kan godt være, at den har, spillet fallit, men en realpolitisk tilgang til problemet havde helt sikkert været meget værre, helt sikkert! Og vi ville da ikke ønske Saddam tilbage, vel? Desuden er demokraterne nogle værre nogen, og hvis ikke de kan komme op med et forslag til, hvordan den vestlige verden undgår den totale katastrofe i Mellemøsten – jamen så er det hele deres skyld, for de her flertallet nu!)

For så vidt angå realismen, så ville jeg ønske, at nogen havde været realistiske, inden man gik i gang med at planlægge og udføre krigen mod Irak. Ikke nødvendigvis realistiske på den gamle real-politiske måde, såmænd bare på den meget hårde kontante realistiske som i “2+2 er rent faktisk lig med 4 måde”.

Så havde der været en chance for, at vi ikke havde været der, hvor vi er i dag i Irak.

Men tilbage til udgangspunktet – hvis ikke jeg husker helt forkert, så erstatter den nys tiltråde britiske (udenrigs)minister en forgænger, der skred i protest over blandt andet den førte britiske udenrigspolitik, deriblandt selvfølgelig ikke mindst krigen i Irak.

At hun nu er i gang med at “declare victory and get out” giver megen god mening; hun kan ikke bare overtage Robin Cooks holdninger til krigen og UKs forhold til USA i den anlendning, det siger sig selv, men er vel på den anden side heller ikke dummere, end hun godt kan se, at der ikke er meget at komme efter længere. Så hvad gør man … jamen selvfølgelig, hvad ellers?

Til gengæld kan det overraske noget, at så mange så tilsyneladende begavede kommentatorer uden videre tager Becketts ord 100 procent for pålydende …

Endnu en gang lykkes det for en lettere aktivistisk jurafortolker at få den danske straffelov galt i halsen – endda på trods af, at man citerer de rigtige paragraffer, som i straffelovens tilfælde faktisk ikke er så umulige endda at forstå.

I det aktuelle tilfælde er sagen sådan set ret klar: Man kan i Danmark i udgangspunktet ikke blive idømt en straf, der er strengere end strafferammen for den groveste af de forbrydelser, man bliver dømt for.

Lad mig for en sjælden gangs skyld Fiske et indlæg:

Lad os lige kigge på dagens domsafsigelse i sukker-søde-Danmark:

16 årig pige voldtaget, tæsket, bortført, forsøgt myrdet og bestjålet:

Lad os lige varme op med et par punkter fra Straffeloven, som den fungere i visse dele af det danske Kongerige, – de områder som pt. ikke opererer under Sharia systemet:

10. kapitel
Straffe-fastsættelse generelt:
§ 80. “Ved straffens udmåling skal der tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed [..]”

§ 88. Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere lovovertrædelser, fastsættes der for disse en fælles straf inden for den foreskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i betragtning, den strengeste af disse. Under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve.

Så altså, hvad er det, der står her? Der står, at man i udgangspunktet ikke kan blive idømt en strengere straf end hvad strafferammen for den groveste af de forbrydelser, man bliver dømt for, dikterer. I særligt grove tilfælde kan man indkassere et tillæg på 50 prcent af dén straf.

Der står til gengæld IKKE, at man i Danmark ligesom i fx USA vil blive idømt en fællesstraf, der er summen af straffen for de enkelte forbrydelser. I Danmark kan man altså IKKE, som man ser det fra tid til anden i USA, blive idømt en straf, der lyder på 350 års fængsel.

På den anden side står der heller ikke, at man ikke kan blive idømt en straf, der slet og ret går på, at dom for forbrydelse X & Y = straf(X)+strax(Y). Så længe den fællesstraf holder sig inden for strafferammen af den groveste af forbrydelserne, så er der ikke noget problem i det – og enhver, der har bare en smule kendskab til helt banale sager om fx brugstyveri af biler ved da også, at det er gængs praksis; har man stjålet én bil, så får man typisk 30 dages fængsel for det, har man stjålet 3, jamen så står man til 90 dage i skyggen.

Voldtægt:
§ 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Tæsket:
§ 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år.

eller

§ 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov beskaffenhed (mordforsøg med kniv) eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.

Kidnappet:
§ 261. Den, som berøver en anden friheden, straffes med fængsel indtil 4 år.

Bestjålet:
§ 286. Er et tyveri af særlig grov beskaffenhed, såsom på grund af den måde, hvorpå det er udført [..] kan straffen stige til fængsel i 4 år.

eller

§288. For røveri straffes med fængsel indtil 6 år den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold [..]

Hvad står der her? Der står, at strafferammen for den groveste af de forbrydelser, som den tiltalte er dømt for, lyder på 12 års fængsel. Ergo kan der ikke blive tale om, at der idømmes mere end 18 års fængsel i den aktuelle sag. Er det så svært at forstå, når man selv har gjort sig umagen ved at finde de rette paragraffer frem?

Alt i alt, så er denne stakkels pige blevet forulempet i et ufatteligt omfang.

Det har vi meget svært ved at være uenige om. 

Lad os summere:

    * Voldtægt 12 år
    * Tæsket 10 år
    * Kidnappet 4 år
    * Bestjålet 6 år

—————————-

    * Ialt 32 år.
    * Særligt tillæg på 50% jvf. § 88

===================

Ti kendes for ret: Den skyldige, person af ikke-dansk oprindelse, i landet takket været socialdemokratiet, idømmes 48 års fængsel.

Nåhh nej, – her i Marianne Jelved land der trækker vi lige Radikale-rabat fra; og så vupti er 5/6 væk…helt væk….tilbage står en person, som prøveløslades om 2-3 år.

Skandale!?

Transatlantic

Her vil jeg bare nøjes med at konstatere, at Translatlantic har fået morgenkaffen, straffeloven og sikkert også meget andet galt i halsen. Læs for helvede hvad der står i loven – i det her tilfælde er den faktisk ikke så svær at forstå, i modsætning til så mange andre danske love, der er rammelove hvis indhold reelt består af en paragraf om, at den gældende resortminister bemyndiges til at udmønte loven og derefter diktere dens indhold ved hjælp af cirkulærer, bekendtgørelser og meget andet ikke videre demokratisk skrammel, der netop ikke har været gennem Folketinget:

Lovteksten er i dette tilfælde den fulde tekst i de citerede paragraffer, som suppleret med bemærkningerne til loven giver et billede af, hvad lovgiverne havde tænkt sig, da de gav loven (med den lille tilføjelse, at bemærkningerne nok skal tages alvorligt, men ikke er juridisk bindende for domstolene; det er alene lovens tekst.)

Så Transatlantics 48 års fængsel, nej, fan’me nej. 18 års fængsel i allerstrengeste tilfælde. Om den aktuelle sag er en sådan, det kan man så diskutere – men det er 18 år, ikke 48 år, der er udgangspunktet for den diskussion.

Det er lissom den gang Ulla tog udgangspunkt i, at strafferammen i de enkelte paragraffer rent faktisk er den straf, som loven dikterer, at der skal idømmes for at overtræde pågældende paragraf; altså hvis der står, at forbrydelse(X) straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år … så skal man pr. definition idømmes 1 års fængsel for at overtræde den paragraf, uagtet forbrydelsens karakter.

I hvert fald hvis man er perker.

Og for så at vende tilbage til udgangspunktet, nemlig denne posts overskrift: 7 års fængsel for en voldtægt er en ganske, grænsende til meget, hård straf. Jeg har ikke UfR, Karnov eller andet tilgængeligt herhjemme, så hvor hård den er, historisk set, det skal jeg ikke kunne sige. Men den ligger afgjort i den hårde ende, hvad der også er fuldt fortjent ifølge mig.

Bare ikke hård nok ifølge den nationalkonservative nyser – og mon ikke det har noget at gøre med, som Ulla altså også mener, at den dømte er en perker; at når en perker sidder i stolen, så skal domstolene ikke forholde sig til sagens karakter, de skal bare sige skyldig/ikke skyldig og hvis svaret er det første, så idømme lovens strengeste straf for forbrydelsen fuldstændig uden diskussion?

Jeg kan i øvrigt anbefale at tilbringe et par dage i den lokale byret, for at overhøre domsforhandlingerne i en flok tilfældige småsager som de typisk udspinder sig i X-Købing en ligegyldig tirsdag formiddag. Det er i enhver henseende lærerigt.

It’s dangerous when an army starts to believe more in coming home than its mission. But maybe it’s also a sign that the lowest echelons of the army see a truth that the highest echelons do not. Iraq in 2003 was winnable if we did everything right. Iraq in 2006 may not be beyond winning. Officers like Capt. Bagley see the intelligence on the ground; she sees what works, and what does not. I think these men and women may be in the best position to judge our relative chances of success in Iraq, because they are the ones who best understand the country, and who must implement any plans we develop. The collective wisdom of thousands of soldiers may be something worth listening to. If our best and brightest officers — of which Capt. Bagley is surely one — think it’s time to go, then perhaps we should listen.

Intel Dump.

Læs det hele, som de siger – og jo, jeg kigger på dig, Per Stig Møller.

Forbyd rygning indendørs i offentligt tilgængelige bygninger.

Ingen undtagelser, ingen dispensationer. Slut prut færdig finale. Og jo, rygning indendørs generer og skader andre, så kom ikke her med de liberale faner og dommedagsbasunerne, der trutter om statens urimelige indgreb.

Den 5. december kl. 15.57 er det et halvt år siden, jeg selv holdt op – og for et halvt år siden havde jeg såmænd ment det samme.

Det her kunne så være en absurd afledet effekt af sådan et forbud.