Jeg tænkte sådan rundt regnet det samme som Carsten, da jeg læste telegrammet om, at Putin vil sende en flok Spetznaz-folk til Irak for at nakke de tæoister, der slog 4 russiske diplomater ihjel.

Ingen grund til at skrive en masse mere – for fanden da, hvis fremmede magter sådan bare helt åbenlyst kan sende militære dødspatruljer til Irak for at ordne det, der efter enhver rimelig måelstok må siges at være et internt irakisk lovhåndhævelsesproblem, så tegner det ikke godt for Iraks fremtid som nation.

Man kan vel sige, at markedet har talt – og markedet har sagt, at det asbolut ingen tiltro har til, at den irakiske centralmagt har magt over noget som helst.

Okay. Either White House spokesman Tony Snow is lying faster than a friggin’ horse can run, or else he’s a serious contender in the “the fucking stupidest guy on the face of the earth” contest.

“Q But the existence of this organization is no secret. . . .

“MR. SNOW: Are you kidding? Are you talking about Swift? When did you know about Swift before? . . .

WaPo.

Anyone who at some time or the other has been involved in a money transfer to a bank account in a foreign bank knows what SWIFT is.

Hell – anyone who browses the website of – say – Fionia Bank, which is a (by Danish standards) medium sized regional bank, knows there’s something out there called SWIFT.

For crying out loud Tony, that’s as ludicrous as ludicrous comes. Don’t tell me the US press even thought for one effin’ second about not calling Bullshit on this one?

Og her har man gået og troet, at den slags ikke fandt sted – at de kongelige var sådan på en eller anden måde … jeg ved ikke hvad, hævet over den slags menneskelige trivialiteter som valg af deo måske, men altså, hvad bliver det næste: Bremsespor i de royale underhylere?

Alene tanken er jo så lidt royal, at det er forfærdeligt.

Men okay, vi ægte royalister kan vel trøste os med, at prinsesse Alexandra ikke længere er kongelig, men bare en højhed. En ti’er mod en afbrændt tændstik på, at hun ikke transpirerede, da hun var kongelig.

… jeg hæver gerne glasset og giver en hånd. Bortset fra, at det gør jeg nok ikke alligevel, for søen er tilsyneladende fyldt med det argeste rævepis, som intet menneske kan holde ud at drikke.

Derfor skal der produceres bedre vin, som folk gider købe.

Eureka! Fischer-Boel har fået intet mindre end en genial idé – må jeg ydmygst tillade mig at modificere den lidt: Drop den støtte på 9 milliarder kroner årligt til vinproduktion, og lad vinbønderne helt selv om, hvad, hvor meget og hvorfor de producerer. Jeg er sikker på, at målet om bedre vin, som folk gider drikke, sagtens kan nås alligevel; formentlig endda hurtigere.

Desuden vil EU så ikke befinde sig det dilemma, at man har en masse drikkelig overskudsvin af hæderlig kvalitet, som man ikke kan komme af med – og det er liiiidt svært at forestille sig en EU-betalt “Slip din indre alkoholiker løs, drik EUvin – og meget”-kampagne, trods alt.

Det har ikke noget med kurslister at gøre, derimod noget med kørekort at gøre. B/E … trailerkort til personvogn.

Reglerne er egentlig nogenlunde ligetil at forstå, de giver bare i visse tilfælde (de fleste, faktisk) ikke nogen mening what so ever:

Man må med et almindeligt B-kørekort køre med trailer, der har en tilladt totalvægt på mere end 750 kilo, hvis:

Bilens højst tilladte påhængsvægt IKKE overstiger bilens egenvægt+50 kilo

eller

Påhængsvognens totalvægt IKKE overstiger bilens egenvægt+50 kilo.

Derudover er det et krav, at hele vogntogets tilladte totalvægt ikke må overstige 3500 kilo, hvis man skal kunne køre det på et almindeligt B-kort.

Enkelt, ja?

Der, hvor det absolut ingen mening giver, er specielt for mindre biler, der af en eller anden grund (en kraftig dieselmotor fx) må trække et ret stort læs: Tag en bil med en egenvægt på 1200 kilo, der må trække et påhængskøretøj på 1300 kilo.

Må den bil trække en hestetrailer med en tilladt totalvægt på 1500 kilo? Ja, det må den gerne, man må bare ikke læsse den hårdere, end at den faktiske vægt af trailer og last udgør højst 1300 kilo.

Spørgsmålet er så, må man køre den på et B-kort? Nej, det må man ikke. Trailerens totalvægt overstiger bilens egenvægt+50 kilo – og bilens tilladte påhængsvægt overstiger også bilens egenvægt+50 kilo.

Altså: Tough luck og afsted til køreskolen, ja? Nej, ikke nødvendigvis.

For hvis man får vejet bilens tilladte påhængsvægt ned med 50 kilo, til 1250, så opfylder man pludselig kravet om, at bilens højst tilladte påhængsvægt er mindre end eller lig med bilens egenvægt+50 kilo – og så må man spænde hvad som helst efter bilen, så længe man ikke spænder mere faktisk læsset vægt efter den, end den må trække.

Altså: Går man ned på motorkontoret og får dem til at foretage en rent administrativ ændring af bilens registreringsattest, hvor den tilladte påhængsvægt bliver justeret ned med 50 kilo, så må man pludselig spænde hvad som helst efter bilen, så længe den faktiske vægt af traileren+last ikke overskrider bilens tilladte påhængsvægt, uden at skulle have et B/E-kort.

Hvilket også betyder, at den hestetrailer, som man havde tænkt sig at laste med én hest, pludselig godt kan køres med et almindeligt B-kort.

Med andre ord:

Uden nedvejningen kan man med et almindeligt B-kort ikke køre med den givne trailer lastet med én hest til en faktisk vægt på cirka 1100 kilo, selv om det er inden for de 1300 kilo, bilen må trække.

Efter nedvejningen må man gerne køre med præcis den samme trailer med præcis den samme last på et almindeligt B-kort.

Den eneste forskel på de to situationer er, at man har ændret et tal på et stykke papir. Bilen er den samme, traileren er den samme, den faktisk lastede vægt er den samme.

Det giver ingen mening i mine øjne – og ja, der er selvfølgelig en grund til det her skriveri, hvis ikke to. Så skulle der være nogen, der har et ordentligt lokum af en 4-hjulstrækker billigt til salg, så hører jeg gerne nærmere

Foreign Policy.

Tjek eventuelt videre hos publikationens udgiver The Carnegie Endowment for International Peace.

Det siger sig selv, med det navn, at det hele er noget venstreorienteret peacenik-noget. Men det er ikke desto mindre værd at bruge lidt tid på. Selv venstreorienterede peaceniks kan have noget fornuftigt at sige fra tid til anden …

… og fortæl mig, én gang for alle:

Hvis Islam som sådan er problemet, hvad er løsningen så?

Nej, det har ikke noget med togdriften at gøre. Selvom man sagtens kan blive forsinket på vej til Nyborg, hvis man kommer fra heroppe nord for Limfjorden, hvor den gamle 1-sporede bane er i så elendig stand, at man næsten kan cykle hurtigere, end Banestyrelsen vil lade DSB køre.

Det har derimod noget med Helmuth Nyborg at gøre; denne charmerende ældre professor, der blandt meget andet har advokeret for, at kvinder er dummere end mænd. Det skrev Ulla godt nok ikke noget om, hun ville hellere skrive noget om, at indvandrere er dumme og burde forbydes at formere sig, for ikke at forurene vores genetiske råmateriale – eller rettere, det sagde Ulla ikke noget om, men hun linkede dog til en ting, hvor Nyborg fik lov til at udbrede sig om, at når indvandrere scorer lavt i forsvarets IQ-test til session, så er det fordi de er genetisk desponeret for at være dåmme.

Og når man linker til en ting, hvor Helmuth Nyborg får lov til at udbrede sig om, at indvandrere genetisk set er dåmme, så har man altså i min verden købt hele pakken. Som inkluderer de dåmme kvinder, som inkluderer noget der til forveksling ligner racehygiejne, the works.

Selv samme pakkes fremstiller, som nu er blevet sat under anklage for at have drevet forskning på et endog særdeles tvivlsomt grundlag.

For et par måneder siden nævnte jeg her, at Kevin Drum havde nævnt, at USA for 3 år siden havde givet Iran fingeren, da Iran tilbød at indgå i forhandlinger om sit atomprogram.

Dengang var det mest på udvidet rygteplan, nu er det så officielt. Iran tilbød USA forhandlinger på hvad man må kalde endog meget favorable vilkår:

Just after the lightning takeover of Baghdad by U.S. forces three years ago, an unusual two-page document spewed out of a fax machine at the Near East bureau of the State Department. It was a proposal from Iran for a broad dialogue with the United States, and the fax suggested everything was on the table — including full cooperation on nuclear programs, acceptance of Israel and the termination of Iranian support for Palestinian militant groups.

Det lyder i mine ører som en rimelig sweet deal, man i det mindste kunne have snakket om. Men Iran fik ganske rigtigt fingeren. Og svejtserne, der overbragte tilbuddet i deres egenskab af Irans officielle diplomatiske bindeled til USA? De fik en formel diplomatisk klage.

Snak om at skyde budbringeren.

Derudover – det er selvfølgelig menneskeligt at fejle, men helt ærligt: Når Iran kommer krybende på alle 4 for at bede om godt vejr, hvad mere håber man så at opnå? Hvorfor så afvise en forhandling?

Jeg kender godt svaret. Mere vil have mere, og når man lige har meldt “Mission Accomplished” på et hangarskib, så vil man have rigtig meget mere – men hvor grådig kan man tillade sig at være på den internationale diplomatiske scene og stadig have sin troværdighed i behold? Havde man forventet, at bare man trak den lige lidt længere, så ville Iran i løbet af få sekunder ende som USAs 51. stat, mens Mullahernes hjerner eksploderede?

Det havde man nok.

Nu har man så trukket den så længe, at man er begyndt at forhandle på endog markant ringere vilkår, fordi Iran i mellemtiden har fundet ud af, at Bush ikke har en skid at have sin “stiv pik og briller” attitude i.

Iran: 2 – USA:0

Da jeg i sin tid boede i Canada, omgikkes (hedder det virkelig det?) vi fra tid til anden noget dansk familie, som også boede i Edmonton – og i øvrigt havde gjort det længe. Af forskellige årsager betød dét så, at vi fra tid til anden rendte ind i andre danskere i Edmonton, omend det skal medgives, at det var sjældent. Men når det skete, så var det vældig vældigt.

Det var ikke noget, vi stræbte efter, fordi vi vidste, at vi skulle hjem igen efter 1 år, så jordforbindelsen til dansk kultur ville ikke gå tabt for evigt under nogen omstændigheder, men der var andre, der … om ikke stræbte efter det, så i hvert fald dyrkede det danske. Hvilket er til at forstå, al den stund, at der er rigtigt mange efterkommere efter danske indvandrere i Edmonton og allernærmeste omegn; og i Alberta generelt – der findes faktisk en by, omend ganske lille, der hedder Dalum.

Og et eller andet sted er det da meget naturligt. Man vil gerne holde forbindelsen til det, der var engang – og når danskere i udlandet gør det, og dyrker det, så bliver vi sådan nærmest lidt stolte herhjemme. Solvang i Californien er et udemærket eksempel.

Men når indvandrere til Danmark gør det, så skal det forbydes ved lov. Ja, næm’li ja!

Det er ikke for det, og slet ikke for noget. Og selvfølgelig kan der være, ja der er givetvis, tilfælde af disse “genopdragelsesrejser”, hvor forældre sender deres børn tilbage til Pakistan til 6 ugers hjernevask i en stokkonservativ madras et sted ude på landet.

Men altså … står der nogen steder, at når man får opholdstilladelse og senere evt. statsborgerskab i Danmark, så frasværger man al kontakt til det gamle hjemland? Nej vel – og hvad er så problemet, i al almindelighed (1)?

Noget helt andet er så, at det såmænd nok vil være bedre for alle involverede parter, hvis de bare overgiver sig til det nye hjemland, så at sige, og dropper det gamle. Så længe man sidder og hyler mod månen, mens man længes efter sit gamle lands vemodige stepper, så er det svært for alvor at engagere sig i det nye. Og engagere sig i det nye, det skal man, hvis man vil leve sit liv dér i det nye. Men ligefrem at lovgive imod at hyle mod månen … nix.

Ad. 1: Hvis en flygtningefamilie påstår sig forfulgt med alvorlig fare for sit liv, og 3 dage efter, at man har fået opholdstilladelse her i Danmark, rejser på 14 dages ferie til den by, man er flygtet fra … så vil jeg også tillade mig at være mellemsvært forarget. Hvis.Det.Kan.Dokumenteres.